DET SPECIELLE VED AT VÆRE TILMELDT AARHUSBOLIG

AARHUSbolig er en venteliste og en udlejningsservice til dig. Når du tilmelder dig som ansøger hos AARHUSbolig skriver du dig på en venteliste. Det vil sige, at i stedet for at stå på venteliste ved 12 forskellige almene boligforeninger i Aarhus og omegn, kan du skrive dig op på denne ene venteliste og betale ét årligt fornyelsesgebyr. Aarhusbolig er derfor en service mellem dig og de 12 boligorganisationer.

Det specielle ved ventelisten er, at du har en plads i køen, fra den dag, du tilmelder dig og har betalt kontingent. Derfor påvirkes din venteliste ikke af, hvor mange boligtilbud du får, eller om du svarer ja eller nej til et boligtilbud.

 

HVORDAN UNDGÅR JEG AT MISTE MIN PLADS I KØEN – GODE RÅD

  • Det er vigtigt at huske at indbetale det årlige gebyr – til tiden. Ellers mister du din plads i køen, også selvom du har haft en plads på ventelisten i mange år.

  • Det er ekstra vigtigt at holde dine kontaktoplysninger opdaterede, så vi kan sende regningen til den rette adresse og betalingspåmindelser når frem til din rigtige mailadresse. Vi får nemlig IKKE oplysninger andre steder fra, end fra dig. Vi sender en opkrævning og en påmindelse pr. post samt en påmindelse på mail, inden du bliver slettet

  • En god ide er at tilmelde din AARHUSbolig opkrævning til PBS via din bank. Husk at melde det til din bank, hvis der sker ændringer såsom flytning o.l. så din PBS fortsat kører.

Til top