Fejl i betalinger

22. februar 2012

Danske Bank har ved en fejl blokeret AARHUSboligs kontonummer fra mandag den 13. februar til fredag den 17. februar.

Denne fejl har desværre betydet, at flere betalinger til AARHUSbolig er blevet afvist.

Mange har efterfølgende betalt igen og er blevet opkrævet et gebyr for betaling af girokortet ad 2 omgange.


Hvis du er en af de uheldige, som har betalt i denne periode, så kontakt venligst AAB på bolig@aabnet.dk eller tlf. nr. 89 31 31 31.

Når du kontakter os, skal du oplyse

  • dit brugernr. til AARHUSbolig
  • betalingsid (kopi af girokort) eller fremvise anden dokumentation for betalingen

AAB vil refundere det gebyr for betaling af girokortet, som er blevet opkrævet 1 gang for meget.