Vi sender en lejekontrakt til dig, når du har fået en bolig hos os. Den skal du underskrive og sende tilbage til os. På kontrakten tager du også stilling til om du fortsat vil stå på ventelisten - se mere her til højre.
Samtidig skal du betale husleje og indskud. Hvis boligen har eget køkken kan du muligvis få boligstøtte.
I lejekontrakten kan du se, hvornår du kan overtage boligen. Hvis det er en helligdag, lørdag eller søndag, skal du inden indflytningsdagen kontakte din boligorganisation og aftale en dato for afhentning af nøgler.
Boligorganisationen giver dig besked om, hvor og hvornår du får nøgler til din nye bolig. På mangellisten skriver du eventuelle mangler, skader eller fejl i boligen. Aflever mangellisten til afdelingens ejendomsfunktionær eller boligorganisation senest 14 dage efter du har fået nøglen.
Dit ansvar
Du har selv ansvaret for at vedligeholde boligen indvendigt. Du skal med andre ord sørge for, at boligen ikke bliver forringet udover almindelig slid.
Du betaler selv for den indvendige vedligeholdelse. Men der er forskellige regler afhængig af, om du bor i en afdeling med A-ordning eller B-ordning


